Indlæser

TØRT HÅR.

Vinterkulde, huer og stress, kan let få dit hår til at se slidt, fedtet eller tørt ud.

Der skal ikke meget til for at forvandle et usundt hår, til et sundt hår der ikke ser medtaget ud på nogen måde.

1. Vask ikke hår hver eneste dag.

Det slider enormt på både hårstråene og på din hovedbund. Dit hår kan knække og spalte, tørre ud og hovedbunden kan blive tør, rød og generet.

Ved at vaske håret hver dag, vænner du hårsækkene til at producere meget mere talg end det normale. Sekretets formål er at beskytte hårbunden, så den ikke bliver sensibel og dermed tørrer ud. Endvidere kan det kan komme til at give håret omkring hårbunden et fedtet udseende.

Elsker du at dit hår er nyvasket hver eneste dag, så anbefaler vi at du måske prøver at gå ned til hveranden dag. Faktisk bør du trappe helt ned til 2 gange om ugen. Det er sundest for dit hår. Køb evt. en dry shampoo til de dage du "springer hårvasken over". En dryshampoo også kaldet tørshampoo, opløser fedt samt rester af styling produkter, hvorefter du lige kan genopfriske frisuren uden at have vasket det først.

2. Tør forsigtigt.

Når selve føntørringen skal ske, skal du sørge for at bruge et varmebeskyttende produkt for ikke at skade dit hår. For megen varme over for lang tid, kan medføre en form for 'kogning' i hårbunden, og det kan resultere i for tørt eller fedtet hår. Derfor skal du ikke overophede føntørren når du er i området ved hovedbunden. Gnid heller ikke håret for hurtigt og hårdt med håndklædet, da dette slider på både hårstrå og rødder. 

3. Styl dit hår, men fråds ikke med stylingen.

Din frisure kan i længden være hård ved selve håret, og dette slid er ofte synligt for os som frisører. Hvis du friserer dit hår for ofte, kan det belaste både hårrødderne og selve håret. Bare et almindelig elastik, som mange anvender det samme sted hverdag, kan medføre unødige skader. 

Styling af håret kan samle skidt og snavs, som i sidste ende heller ikke er sundt for håret og som i værste fald også ville kunne afgive misfarvninger i et lyst hår. Derfor er det vigtigt at du ikke bruger for meget af dine styling produkter, for ofte ødelægger man faktisk selve stylingsprocessen.

4. Gå til frisøren.

Hvis du skal have permanentet eller farvet dit hår, så sørg for at få det gjort hos en frisør der er igang med eller som har uddannelsen. Begge behandlingsformer er kemi, som kan skade dit hår og hovedbund ved forkert brug.

6. Undgå stress.

Dit hårs tilstand fortæller om din fysiske & psykiske sundhed status. Det er ikke kun fysisk påvirkning der kan belaste dit hår. Stress, brugen af medicin, graviditet etc. kan gøre dit hår tørt, håret kan miste sin fylde og gøre det livløst. F.eks. kan stress medføre evt. hårtab. Og det kan ske hurtigt.

Nedenstående leverandører er blot nogle af dem ID4U anbefaler dig når du skal købe shampooprodukter.

  • KMS of California 
  • KERASILK (Goldwell) 
  • DUAL SENSES (Goldwell) 
  • IDhair

Ønskelister